Til forsiden


 

www.ecomuseum-samso.dk

Samsø Museum

Museumsgården er opført 1917 som kopi af en gammel Nordbygård, dog mangler den fjerde længe. Gården er indrettet med et interiør fra ca. 1850 og viser et ret velhavende miljø, præget af fajancer og tekstiler, hjembragt af øens mange søfarende.
 
Gårdens oprindelige lolænge er nu indrettet til skiftende udstillinger. Museumsgården og haven er hele sommeren igennem rammen om mange forskellige aktiviteter.
 
Hver torsdag eftermiddag sommeren igennem gør et hold håndarbejdskyndige damer museet til et levende sted, når de sætter gang i den smukke 1600-tals væv, orkerer, knipler og meget mere.
 
I højsommeren kan man i haven bag museumsgården opleve trylleri med naturens farver, når garndamerne plantefarver, og uldgarn i alle regnbuens farver hænger ned fra de gamle frugttræer.
 
I skolernes sommerferie foregår der meget andet i museumsgården, f. eks smykkefremstilling, spillemandsmusik eller folkedans. Velkomstcentret oplyser gerne om programmet for sommerens aktiviteter.
 
Samsø Museum
Museumsvej 10, Tranebjerg, tlf. 86 59 21 50
Museet er åbent 1. maj til 31. oktober kl. 10-16.
Der er fælles entré til Velkomstcentret og museet.

Klik på tegnstifterne og læs mere om økomuseets tilbud!