Levende landbrug som i 1930'erne. På de sandede jorder i Vesterløkken mellem det store sommerhusområde og Kolby Kås, ligger en attraktion, som vil være et besøg værd for mange.

 

Efter mange års dvale er husmandsstedet Fredensdal igen vakt til live. Siden Økomuseum Samsø arvede husmandsstedet af den seneste ejer, Eduard Kjeldmann, har museet arbejdet hårdt på at restaurere og vedligeholde ejendommen, så den i dag fremstår som et husmandssted så ud i 30’erne – ikke bare på Samsø men overalt i det danske bondesamfund.

 

Fredensdal er et typisk ek-sempel på det lille familiebrug, som var så vigtig en del af dansk landbrug i størstedelen af det 20. århundrede.
Stedet blev bygget i 1904 af Søren Kjeldmann og har dannet rammen om hans, hustruen Emilie og sønnen Eduards liv. I Søren Kjeldmanns dagbogsoptegnelser fra 1909 til 1935 kan familiens dagligliv og arbejde følges.

 

Efter forældrenes død overtog Eduard Kjeldmann ejendommen, og mens han i ejendommens drift fulgte med tiden – dog uden skiftet fra hest til traktor – skete der kun meget få ændringer i hjemmet. Stuerne og køkkenet står stadig som i forældrenes tid, bortset fra at der er installeret elektrisk lys.

Nu er ejendommen igen et ”levende” sted med en besætning af dyr som datidens husmænd havde.

 

Dyrene er af gode gamle danske racer – køerne er "de rigtig røde", grisene er de gammeldags sortbrogede, som kun de færreste husker i dag. Også geder, høns, gæs og ænder er af gammel dansk landrace.

 

Der er mulighed for at komme helt tæt på dyrene, og for mange vil det helt givet være første gang, at man klapper en rigtig levende gris eller ko. Både køerne og grisene er særdeles produktive, og der vil sommeren igennem være mulighed for at se afkom i forskellige størrelser.

 

På ejendommen findes alle de nødvendige gamle redskaber. Alt afhængig af årstiden kan besøgende være heldige at se Herkules i arbejde sammen med stedets frivillige "husmænd".

Mens det naturligvis er fast personale, der står for pasning af dyrene, foregår alt markarbejde ved hjælp af frivillig arbejdskraft, og derfor inddrages stedets jord til dyrkning på den gammeldags måde i takt med, at frivilligkredsen udvides.

 

Også haven er genskabt nøjagtigt, som den så ud på de gamle fotografier af stedet, som der heldigvis findes en del af. Her findes de gamle haveplanter, der har været typiske for Samsø, og en urtehave med kål og meget andet mangler heller ikke.

Som mange andre på den tid tjente familien en ekstra skilling ved at tage mod feriegæster om sommeren. Denne form for privat udlejning var almindelig på øen i turismens barndom.

 

Hvor ”københavnerne” boede under deres ferieophold ved vi ikke, men på loftet over stuehuset findes et lille kammer. Måske logerede gæsterne her, eller familien flyttede ovenpå og udlejede sovekammeret?

 

Nu er det lille kammer åbent for Fredensdals gæster. Tør man klatre op af loftstrappen, kan man gå en tur hen over det åbne loft, med mange års sammenstuvede ting og sager og kigge ind i kammeret.

Mens det for de mindste gæster mest drejer sig om dyrene, vil besøget på Fredensdal for de lidt ældre være et gensyn med en livsform, man husker fra sin barndom.

 

Husmandsstedet er et stykke kulturhistorie, som på denne måde bliver bevaret for eftertiden, og de besøgende er med betaling af en beskeden entré med til at sikre, at stedet også fremover kan vises frem for nye generationer.