Til forsiden

Indgangen til Samsøs biograf, er prydet med fiberlys

 www | E-mail | Kort

Lyd og billede i absolut topklasse

Biografen i Tranebjerg byder sine gæster de bedste forhold, der kan tænkes indenfor lyd og billede.

Tilbage i 1998 tog man første skridt i renoveringen ved at indrette en forhal med café og kiosk. Cafeen bruges i dag også til møder, generalforsamlinger og lignende.
 
I efteråret 2003 var Biografen lukket i tre måneder mens en meget omfattende ombygning af selve biografsalen fandt sted. Salen blev vendt 180 grader for bedre at udnytte pladsen, og samtidig blev installeret nyt lydsystem, ligesom lærred og fremviser blev udskiftet til det sidste nye på området.
 
Den seneste ombygning har kostet godt to millioner kroner, men så har man også sagkyndiges ord for, at det ikke kan blive bedre. I selve biografsalen blev stolene udskiftet, og der er blevet plads til en sofarække (eller kysserække) allerbagest. Biografen har i dag plads til 106 gæster, som alle har perfekt udsyn til lærredet. I forbindelse med ombygningen blev der desuden moderniseret ved indgangen til biografen. Og om aftenen leder fiberlys i fortovet gæsterne til indgangsdøren.
 
Det er Samsø Filmklub, der ejer og driver Biografen på Samsø, og alt arbejde udføres af ulønnet personale med klubbens mangeårige formand, Holger Berthelsen, i spidsen. Uden denne flok filmentusiaster ville der nok ikke være en biograf på Samsø i dag. Som en slags anerkendelse for det store arbejde, der udføres på Samsø, lykkes det tit at få premierefilm meget hurtigt til Samsø. Der vises alle slags film – blandt andet eftermiddagsforestillinger for børn samt gratis kortfilm en gang om måneden.
 
Der har været biograf på Samsø siden 1912. Dengang fandt man imidlertid – som i resten af landet – at det var noget nymodens pjat, der ville ødelægge de unge mennesker og tjenestefolkene...