Samsø består af Nordsamsø, hvis største by er Nordby og Sydsamsø med Tranebjerg, Kolby Kås og Ballen, bundet sammen af en landtange ved hvis østlige side naturområdet Stavns Fjord ligger.

Der er daglige færgeforbindelser fra Hou i Jylland til Sælvig og fra Kalundborg på Sjælland til Kolby Kås.

 

På øen er desuden en velfungerende flyveplads.

 

Derudover er der Ballen Havn, Mårup Havn og Langør Havn, som alle er lystbådehavne uden færgeforbindelser.

 

Transportstrukturen på øen indbefatter blandt andet Midttrafik's linje 131, som kører fra Kolby Kås på Sydøen til Nordby på Nordøen. Busserne kører i begge retninger knap hver time og betjener alle større landsbyer på øen samt begge færgelejer. Øen er velegnet til cykelferie, idet afstandene ikke er store.

Øen er rig på naturoplevelser. Issehoved er øens nordligste punkt, hver man kan opleve en miniatureudgave af Skagens "Grenen".

 

Møgelskår og Ballebjerg er smukke, bakkede områder med adgang til stenstrand. Der er gode badestrande flere steder på øen.

 

Besser Rev er åbent for publikum bortset fra i fuglenes yngleperiode frem til 16. juli. Det er et cirka 7 km langt rev, der strækker sig ud fra Samsø, og man kan gå ud til spidsen. Vær opmærksom på flod og ebbe, idet der nogle gange er en stærk strøm ved revets begyndelse ved højvande. På Sydøen er Brattingsborg Skov et besøg værd. Det er tilladt at cykle på alle befæstede skovveje i skoven og den oplevelse er unik

Samsø er blandt andet kendt for sine tidlige kartofler, der kan fås i det meste af landet.

 

Øen er ligeledes kendt for sin årlige Samsø Festival.

 

Turisme er også et vigtigt erhverv.

 

Siden 2006 har Samsø også haft eget bryggeri, Samsø Bryghus, som producerer adskellige ølprodukter ofte med navne med relation til stednavne eller kendte personer fra øen.

 

Samsø er desuden også kendt for brug af vedvarende energi.

 

Samsø følger også godt med indenfor økologisk landbrug og for eksempel leveres der økologisk producerede rødbeder, rødkål og græskar til konservesfabrikken Trolleborg.

I vikingetiden gravede man Kanhavekanalen tværs over øen. På øens vestkyst findes helligkilden Ilse Made kilde. Der blev i middelalderen bygget tre borge på Samsø, én, hvor Vesborg Fyr nu ligger, én, hvor landsbyen Tranebjerg nu ligger og én på Hjortholm i Stavns Fjord. På borgbakken på Hjortholm er der ikke fundet spor af stenbyggeri, og der er ingen historiske kilder om borgen. En borg bygget af munkesten på Tranebjergs borgbakke blev ødelagt af Marsk Stig. De sidste murrester af borgen ved Vesborg styrtede i havet sidst i 1800-tallet. Christian 5. forærede 16. juni 1676 Samsø til Sophie Amalie Moth og 31. december 1677 ophøjede han hende til grevinde af Samsø.

 

Under Danmarks søkrig med England 1801-1814 blev indsejlingen til Langøre havn i Stavns Fjord stærkt befæstet for at forhindre englænderne i at oprette et flådestøttepunkt her. Der blev anlagt kanonstillinger yderst på Besser Rev, på Kyholm og på Lilleøre. Voldene, der omgav disse kanonstillinger, kan ses i velbevaret stand.

 

I perioden 1831-1857 var der på Kyholm en karatænestation for pest og kolera, hvor skibe fra langfart skulle gå ind, hvis de havde sygdom om bord. På øen ligger i dag Danmarks ensmomste kirkegård, hvor der ligger begravet omkring 100 Kyholmere. Øen er tilgængelig hele året rundt, men man skal gå forsigtigt i fuglenes yngletid. På det nu nedrevne andelsmejeri Madebjerggård i Besser forsøgte man før anden verdenskrig at eftergøre den schweiziske Emmentaler ost. Resultatet blev en ny ostetype, Samsø-osten, der nu produceres uden for Samsø.

 

Samsø hørte indtil kommunalreformen 1970 under Holbæk Amt, men blev da lagt under Århus Amt og nu region midtjylland.

 

Vis stort kort